Webshoppen er lukket.

Om Mette Helena

Iværksætter
Intens, forretningskvinde til fingerspidserne og et tog uden bremser. Mette Helena Rasmussen er blevet kaldt det hele. MEN – hun er også en dygtig stylist, kunstner, modig og altid god for et smil. For hvem andre kunne finde på at bruge hele sin opsparing på at købe et helt kælderlager af 60’er og 70’er tapeter og åbne en tapetbutik, længe før tapeter overhovedet var hotte i DK? Og hvem andre har landet sin allerførste boligreportage på forsiden af ét af DKs mest læste boligmagasiner? Mette Helena er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2011. Og udover at være powerkvinden bag boligbutikken Retro Villa, er Mette Helena også cofounder af popup-galleriet Kunstsalonen sammen med Anne Aarsland.

Indretning
Mette Helenas karriere har været fyldt med gode moves og er konstant i forandring. Mens hun gik på Kunstakademiet, drømte hun om at finde et kreativt job. Hun mailede til redaktørerne på Bolig Magasinet og BoligLiv, og spurgte, om hun kunne få et job som assistent. De forklarede hende, at de kun købte artikler fra freelancere. Fra dét øjeblik var hun selvstændig boligstylist, og hendes allerførste boligreportage havnede på forsiden af Bolig Magasinet. Året efter var hun indretningsekspert i boligprogrammet Velkommen Hjem på TV3. Og kort efter åbnede Mette Helena butik Retro Villa i 2010, som Bolig Magasinet nominerede til Årets Boligbutik i 2011.

Styling
Mette Helena har arbejdet som stylist for danske og internationale boligmagasiner i mere end 10 år. Sammen med fotograf Tia Borgsmidt løser hun også kommercielle stylingopgaver for designbrands som fx Gense, Georg Jensen Damask, Flügger, Dyrup, Artemide Lighting, Sandnes, Pagunette, Damixa, Junckers Floors, Color og Co, Pod Speakers m.fl.

TV
Du kender Mette Helena Rasmussen fra TV2 som designdommer i Nybyggerne, tingfinder i Loppe Deluxe og boligekspert i Go’ Morgen Danmark.

Influencermarketing
I dag er Mette Helena også en af Danmarks mest efterspurgte livsstils-influencerer på Instagram, hvor hun inspirerer sine hundredetusinde følgere med DIYprojekter, indretning og livsstilscontent. Mette Helena er repræsenteret af influencerbureauet Boom Agency. Læs mere her. Du kan kontakte Mette Helenas agent Kristine Johanne Frederiksen på mail: Kristine@boomagency.dk.

Læs meget mere om Mette Helena her.