Når pigeværelset også er fars soveværelse børneværelse delevrelse tapet små rum sengetøj

Ikke for tøset. Ikke for maskulint. Et børneværelse, som også er et soveværelse. Det er krævende at indrette et deleværelse til en 7 årig pige og en far, når rummet både skal fungere som Villa Malous værelse med legesager og fars soveværelse, den uge Villa Malou bor hos sin mor. Se her hvordan boligstylist Mette Helena Rasmussen løste den udfordring.

Før

Lasse og Villa Malou deler soveværelset i den lille toværelses andelslejlighed i Valby, og Lasse havde allerede løst indretningen af rummet, hvor der både skulle være plads til et stort klædeskab, reol til legetøj, skrivebord og to senge. Men rummet manglede det sidste touch. Der manglede gardiner, belysning, stil, opbevaring, skrivebord til lektielæsning og orden i legetøjet på reolen med de dybe hylder.

Efter

Sengen fra Engby Barnevogne og Udstyr og klædekabet fra Ilva stod allerede i værelset. Kasserne oven på er fra IKEA. Gulvtæppet er fra Mette Ditmer, sengetøjet er fra Mimis Cirkus, billederne er fra Ferm Living, og hylden er fundet hos Moster Olga og malet med R15 Limurt fra Dyrup, glans 50. Væggen bag sengen er malet halvt sort med Solsort fra Dyrup glans 10. Kjolen er fra Bang Bang Copenhagen.

TIP Vælg væghængte møbler i små rum. Skrivebordet fra Sebra hænger på lette wire på væggen, så der ikke står for mange ting på gulvet i det lille rum. Bogkasserne og bordlampen er fra Sebra, den gule papirpendel er fra Droopski, og taburetten og træmapperne på bogkasserne er fra Trævarefabrikernes Udsalg.

Når pigeværelset også er fars soveværelse

Bestå reolen fra IKEA har fået hvide låger, så legetøjet er gemt væk, og det lille værelse fremstår mere roligt. Tapetet er fra Ferm Living, sengetøjet er fra Södahl, og grebene er fra en gammel IKEA kommode og er malet med gul og sort maling.

TIP til små rum Vælg fleksible møbler, der ikke fylder for meget. Sengen på ben fra www.compact-livingbutiken.se, kan klappes op, så den kan ryddes af vejen. Tapetet er fra Ferm Living, plisségardinet er fra Faber. Taburetten er fra trævarefabrikernes Udsalg og benene er blevet malet.

Ferm Living – Abstraction 3, 199 kr.

Leide Dich Abrahamsen – Lilla Sort, 550kr.