Spisestuen er lejlighedens hjerte og fra den er der ofte gennemgang til hjemmets andre rum. Mette Helena valgte at blænde den ene dør ind til børneværelset, så hun sikrede sig endnu mere vægplads til kunst, og væggene blev fuldspartlede, filtet og malet lys grå med ”Limurt” fra Dyrup. For at understrege den herskabelige stil og give kontrast til de grå vægge er paneler, døre og det store vindue malet med Interiør glans 50 i farven ”Sne” fra Dyrup.

Brug gentagelser. Det giver en stærk visuel effekt at bruge gentagelser i indretningen. De 3 lamper er fra Casashop og designet af George Nelson i 1950’erne. Maleriet i baggrunden er malet af Ida Settergren. Find lignende lamper fra HK LivingRetrovilla.dk

Få plads til både kunst og opbevaring ved at vælge lave reoler. Mette Helena har skåret 6 mm MDF plader fra Silvan, som er malet i forskellige grå nuancer og lagt på MALT reolerne er fra JYSK. Den sorte bordlampe er fra Nordlux.

Miks nyt og gammelt En ny stol i Thonet-stil fra JYSK har sneget sig ind blandt de gamle stole. Mette Helena har også købt to brugte Arne Jacobsen stole på dba.dk. De var malet brune, så Mette Helena malede dem lysegrå med Limurt glans 50 og Neutral 06, glans 50, begge fra Dyrup.

Udstil bag glas og hold styr på nips og hold støv ude. Det smukke vitrineskab er fra Oliver Furniture og har fulgt Mette Helena i mange år. Her udstiller hun sine keramik og rejsefund fra loppemarkeder og genbrugsbutikker. Find både nyt og gammelt keramik på Retrovilla.dk og i butik Retro Villa.

Velour og tapet Mette Helena indhentede flere tilbud på gardiner, men fandt det jyske firma Brandsborg Gardiner, der kunne lave en luksuriøs gardinløsning til en rimelig pris. Gardinerne er i en tung velour, der giver en følelse af luksus og fremhæver loftshøjden. Tapetet er fra Retro Villa og giver med sin lyse gule farve, en flot kontrast til gardinerne.

Personligt stilleben På midten af bordet er der samlet et lille stilleben af keramik på lavastensbrætter. Den hvide keramiklysestage er fra Designer Zoo, marmorlysestagen og tandstikholderen er loppefund, og den sorte lågkrukke er fra Uh la la Ceramics. Ved at blande nye ting med genbrugsfund, får du et hjem, der ikke ligner alle andres og hermed mere personlighed. Se det store udvalg af keramik og lysestagerretrovilla.dk

6 tips til indretningen af spisestuen

1.Brug gentagelser i din indretning, det har stor visuel effekt

2. Stil lave reoler under din kunst, for at få plads til begge dele

3. Find gode brugte møbler og miks dem med dine egne møbler, på den måde har du både råd til design og nyt.

4. Udstil bag glas og hold styr på nips og hold støv ude.

5. Indret med loft til gulv gardiner i velour og få en luksuriøs indretning.

6. Opstil et stilleben af nye ting blandet med genbrugsfund for at skabe personlighed og få et hjem, der ikke ligner alle andres.

TIP til at købe kunst:

1) Hold øje med Kunstakademiets Julebazar og Designskolen og Arkitektskolens årlige Julemarked, hvor du kan finde unikke kunstværker som malerier, tegninger og prints til rimelige priser af upcoming kunstnere.

2) Har du mod på at hænge andet end bare masseproducerede prints på dine vægge, kan du kigge hos fx Editions Copenhagen, hvor kan du købe originale litografier af anerkendte kunstnere i god kvalitet.

3) På auktionssitet Lauritz.com kan du finde kunstværker af både nye og ældre kunstnere, og det er markedskræfterne og dine egne klik, der sætter prisen.