KONGSTAD STUDIO / RETRO VILLA

Vi får besøg af @kongstadstudio d. 24-26. oktober. Kongstad Studio overtager væggene med deres plakatdesigns, hvoraf tre af dem er eksklusivt designet til Retro Villa.

Kom forbi og oplev udstillingen og få en snak om budskabet bag plakaterne.

Hvor: Vennemindevej 28 st tv / 2100 København Ø
Hvornår: Lørdag 26.10.2019 kl. 11.00-15.00

Kongstad Studio er et dansk plakatbrand, der sætter fokus på positivt kropssyn og retten til forskellighed. De tre plakater, som eksklusivt forhandles hos Retro Villa, skildrer kropspositivisme på hver deres måde, og det budskab støtter vi op om i Retro Villa.

 

Serien omfavner tre arenaer, som igennem hele livet er en cirkulær proces – den gentager sig. Den feedback du får fra verden, den bruger du til at udvikle dig selv, som du så senere tager med videre til dine nærmeste og på den måde bliver du, ved med at udvikle dig selv.

1. 50×70 cm: 349 DKK

Arena nummer et illustrerer kampen inde i én selv. Som mennesker bliver vi mødt med og har selv mange forudindtagede holdninger og fordomme. Alle disse ting foregår i hovedregionen og derfor er der ekstra fokus her i illustrationen. Kun du kan selv bearbejde, forbedre og ændre din egen forestilling om dig selv. Og når du har det godt med dig selv og respekterer hvordan du fx ser ud – så er du klar til at træde ind i arena nummer to.

2. A3: 249 DKK
Arena nummer to illustrerer forholdet mellem dig og dine nærmeste. Når du elsker og respekterer dig selv (arena et), kan du elske og respektere dine nærmeste. Når du behandler dem godt, så vil de trives, og jeres forhold vil udvikle sig til at blive et nærende forhold for begge parter. Derfor overlapper farverne også mellem de tre skildrede silhuetter. 
3. A4: 169 DKK
Seriens tredje illustration skildrer dig i verden. Illustrationen viser, at det du sender ud i verden, får du mere af. Godhed spreder sig som ringe i vandet, og det du sender ud, kommer ikke bare tilbage til dig – det sætter sig også i alle dem, du møder på din vej. Og med sociale medier er også skabt en unik mulighed for at inspirere endnu mere vidt og bredt, end det nogensinde før har været muligt. 

Jeg’et er den største plakat i 50×70 cm (arena et), fordi du skal arbejde på jeg’et for at kunne arbejde på dine nærmeste relationer (arena to). Illustrationen med de nærmeste er i A3 . Til sidst tager du så alle de læringer med ud i verden, som er illustrationen i A4 (arena tre).