Forberedelse Før du tapetserer, skal væggene være helt rene, glatte og tørre. Slib og spartl på ujævne vægge for et ensartet resultat. Derudover må væggene ikke være for blanke. Blanke vægge skal også slibes. Kontroller at alle tapetruller har samme tryknummer. Mål op hvor lange banerne skal være og skær altid 10 CM ekstra. VIGTIGT! Hvis tapetet er mønstret, skal der endvidere tages hensyn til det. Start derfor med at sætte en bane op, før du klipper den næste. Læg tapet banerne med bagsiden opad, efterhånden som de klippes, og brug evt.et plast- eller papir underlag. Arbejdsgang Brug vandbaseret tapetlim/klister (færdigblandet eller i pulverform). Med en pensel smøres limen ud på bagsiden af tapetet. Lad det trække i 5 minutter og sæt derefter banen op foroven. Tryk den fast og glat med en tapetbørste. Fortsæt med næste bane og husk at banerne ikke skal overlappe hinanden, men stødes godt op imod hinanden. Hvis der sidder stikkontakter eller rør eller andet på væggen som skal tapetseres så tapetser hen over og klip et ”x” for at frigøre og gøre plads til at tapetsere rundt om. Klip eller skær forsigtigt til. Til sidst klippes ved fodpanel. Vær opmærksom på, at det kan være svært at skære tapetet, når det er vådt. Brug evt. en stor skarp saks for et mere jævnt resultat.   Slut af med at tørre tapetet over med en hårdt opvredet klud for at fjerne limrester. Husk! Bliv ikke forskrækket, hvis tapetet ser meget krøllet ud. Når tapetet tørrer helt op, får det et glat og jævnt udseende. Det kan tage op til et døgn, før tapetet er helt tørt.

Presse1